Gravearbejdet i Vamdrup er færdigt

2021-09-17

Sidste byggemøde er afholdt på Vamdrup-strækningen, og  i dag er første dag, at vandet cirkulerer i den nye transmissionsledning, der forsyner Vamdrup med grøn varme fra Lunderskov.

“Vi kan heldigvis se tilbage på et rigtig godt samarbejde mellem IsoplusArkil, DK rør, Cowi og myndigheder, hvor mottoet har været: Hvis der er noget vi ikke kan nå, så siger vi det. Er der noget vi ikke ved så siger vi også det, og hvis vi laver fejl, så fortæller vi åbent om det. Det er efterlevet af alle parter i projektet og har været medvirkende til et fleksibelt samarbejde, hvor alle har hjulpet hinanden, så projektet lykkedes før deadline den 1. oktober, siger projektleder, Brian Schmidt.

Der har været mange udfordringer undervejs, men med en god kommunikation, og en holdning til at projektet skulle tage hensyn til beboere, trafikanter, virksomheder og andre interessenter er det ved fælles forståelse og indsats lykkedes at imødekomme de forskellige udfordringer, forklarer Brian Schmidt.

“Vi nåede det til tiden og kan se tilbage på et fedt projekt”.