Akkumuleringstanken leverer sommervarmen

2020-06-26

I en lille uges tid har akkumuleringstanken på Skærbækværket leveret varmen, mens biomasse-kedlerne holder ferie henover sommeren indtil september, omtrent.

Sammen med overskuds- og affaldsvarme dækker den ejerkommunernes varmebehov i sommermånederne.

Akkumuleringstanken er grundlæggende en 48 meter høj termokande med plads til 25.000 kubikmeter varmt vand. Det er derfor et varmelager på op til 5500 GJ, hvor der tappes af og på og bidrager til, at varmekilderne supplerer hinanden mest ressourceeffektivt.