TVIS forsyner ikke kun Strib
Overkoblingen af fjernvarmeledningen fra Middelfart Fjernvarme til TVIS skete på pumpestationen på Hessgade i Middelfart. TVIS forsyner nu ikke kun Strib, men også Ø-vængerne i Middelfart, samt Middelfart Nord, når disse områder er klar til at modtage fjernvarme.
Overkoblingen betyder rent teknisk, at de samme rør har større kapacitet, da vandet i TVIS’ system har højere temperatur og tryk.
Pumpestationen er placeret samme sted, hvor Middelfart Fjernvarme før havde hovedkontor. Bygningen er, i forbindelse med udvidelsen af TVIS’ forsyningsområder, blevet tilpasset formålet.