Brian Schmidt er ny projektleder ved TVIS

2020-06-26

Brian Schmidt er startet som TVIS’ nye projektleder. Flytning af ledninger i forbindelse med elektrificering af jernbanenettet, udvidelser af fjernvarmen i ejerkommunerne og etablering af nye transmissionsledninger er nogle af de opgaver, som Brian får ansvaret for.

Den røde tråd i min karriere er projektledelse, projektering og kvalitetsarbejde. Og det er også, der jeg håber at kunne bidrage ved TVIS. Jeg har kørt store projekter, hvor jeg har bidraget med effektivisering og sikret struktur og kvaliteten i processen. TVIS er måske ikke så stort et selskab, som jeg har været ved tidligere, men kompleksiteten mellem økonomi, jura og teknik i projekterne er betydelig. Det kan være komplekst at finde den snævre vej gennem lovgivninger og interessenternes interesser, siger Brian Schmidt.

Brian er 51 år, har to børn og har bygget hus i Odense 2008 samtidig med et års udstationering i Malaysia for Niras. Han har igennem karrieren gjort erfaringer med teknologiudvikling, optimering og udvidelse af eksisterende anlæg for ChemControl, Dansk Gasteknisk Center, Pentra og Ørsted med idriftsættelse af bioethanolanlægget i Kalundborg og levetidsforlængelse af Esbjergværket. Senest har han været ved Cabinplant, som designer og producerer fødevareudstyr.

Han er oprindeligt uddannet maskinarbejder og maskiningeniør og har udvidet kompetencerne med en EBA diplomuddannelse og IPMA-certificering i projektledelse.

<
<

Ved TVIS kan jeg godt lide, at man kan sammenligne det lidt med en lille familievirksomhed, hvor alle hjælper hinanden. Så jeg har også set frem til det her tætte samarbejde mellem kolleger, hvor der er korte beslutningsprocesser, når vi skal finde de gode løsninger. Det er et meget taknemmeligt arbejdsområde, hvor man meget hurtigt finder ud af om noget virker. Når du bygger ikke virker, så får man det at vide med det samme, og så løser vi det i dialog med kolleger og samarbejdspartnere, siger Brian Schmidt.

Selvom han har arbejdet for store private aktører før hen, så er det stadig effektiviseringer, der bliver en vigtig motivation for arbejdet fremadrettet.

Nu er det varmeforbrugerne, vi arbejder for at gøre det så billigt som muligt for. Og det passer godt sammen med den symbiose-tankegang, der er i TVIS-samarbejdet, hvor vi fokuserer meget på, hvordan vi bruger vores ressourcer. Det hænger tæt sammen med at projektere og energieffektivise, og det hænger også sammen med nye teknologier, som kan give nye muligheder for varmekilder, udnyttelse af overskudsvarme og udnytte synergier med andre brancher i Trekantområdet, siger Brian Schmidt.

<