Varmeplan

TVIS’ varmeplan indeholder de gældende analyser og prognoser, som fjernvarmens udvikling er baseret på. I Varmeplan 2025 oplyses om potentielle fjernvarmeområder, overskudsvarmeleverandører og de økonomiske forudsætninger, som projektforslag skal baseres på. 

Tillæg til varmeplan

Udarbejdelsen af Tillæg til varmeplan TVIS 2025 har det formål at følge udviklingen i varmebehovet i de fjernvarmeområder, der forsynes af TVIS. Der er udarbejdet en opdateret prognose for varmebehovet for perioden frem til 2050.

Opdateringen er iværksat for at følge varmemarkedets udvikling tæt, så der rettidigt kan iværksættes foranstaltninger, der kan sikre at transmission, anlæg og produktion er optimeret ift. varmeselskabernes behov.

TVIS’ prognose for det fremtidige varmebehov i TVIS’ forsyningsområde er baseret på de tilknyttede fjernvarmeselskabers forventede muligheder for udvidelser og efterspørgsel på varme. Indenfor de 9 nuværende tilsluttede fjernvarmeselskabers forsyningsområder er stig­ningen cirka 32% over de næste 20 år, herunder tilslutning af tre nye fjernvarmeselskaber.

Analysen viser, at efterspørgslen på fjernvarme er støt stigende i alle fire kommuner, især på grund af naturgaskonverteringer og nybyggerier.

Varmeplan 2025