Ny aftale sparer kemikalier, arbejdstimer og vand

Indsendt af lja@tvis.net den 20. december 2019, kl. 12:22
Kategori: 

Henrik Jakobsen viser ind til den nye spædevandsinstallation hos Vejle Fjernvarme på Langelinie, som er omgivet af en konstant brummende lyd fra pumper, udluftning og vekslere. De karakteristiske grundfarver er mættede og blanke på den nye spædevandsinstallation, som kun nyligt pulverlakerede flader kan være, for det er ikke længe siden, den blev monteret. Den nye installation regulerer, hvor meget spædevand Vejle Fjernvarme fremover skal modtage fra Skærbækværket via TVIS’ transmissionssystem.

”Det giver os noget mere sikkerhed, at vi ved, at vi med den nye ordning kan få leveret omkring 20 m3 i timen, hvor vores eget system kunne levere 30 m3 første time og derefter 7-8 m3/h. Det viste sig for eksempel at være rigtig nyttigt for nyligt, da vi havde en renovering på Damhaven, hvor vi kl 5 om morgenen kunne konstatere, at vi havde brug for 65 m3 spædevand for at få systemet i gang igen. Med begge systemer idrift tog det cirka 1,5 time, hvor det ellers ville have taget 6 timer før fjernvarmeforsyningen havde været oppe i drift igen. Det er en af grundene til, at det er en fordel for os at få spædevandet fra Skærbækværket i stedet for, at vi selv skal producere det, og det forventer vi især vil vise sig ved større renoveringer, siger Henrik Jakobsen, driftsleder ved Vejle Fjernvarme.

Vandindholdet i biomasse bliver til spædevand
Da Skærbækværket blev ombygget til biomasse opstod en mulighed for en ny aftale mellem TVIS, Skærbækværket og de seks fjernvarmeselskaber i Trekantområdet, hvor røggaskondenseringen kunne bruges til spædevand. Flis’en, som afbrændes på Skærbækværket for at forsyne os med varme, er meget vandholdigt, og ved at røggaskondensere(link) er det muligt at udnytte de meget store mængder vand til en fællesproduktion af spædevand.

Spædevand er behandlet råvand, eller drikkevand, som vi kender det fra vandhanen, men der kan opstå mindre utætheder og ved vedligehold og reparationer, aftappes vand. Spædevandet erstatter tabet af vand, så trykket i systemet opretholdes, da det er vigtigt, at mængden af cirkuleret vand er forholdsvist konstant. I TVIS-systemet svarer det til cirka 40.000 kubikmeter spædevand om året. 35.000 kubikmeter vand er til fjernvarmeselskaberne, mens TVIS cirka har et forbrug på 5000 kubikmeter vand.

Besparelser på kemikalier til 40.000 kubikmeter vand
Råvand er ikke særligt hensigtsmæssigt i et fjernvarmesystem derfor behandler man det, fordi det indeholder små luftbobler, kalk og andre kemiske uhensigtmæssigheder, som kan skabe grobund for tæringer eller aflejringer, som kan risikere at forringe effektiviteten og levetiden for for eksempel rør, pumper og vekslere.

”I vores system vil vi helst have, at pH-værdien ligger omkring 9.8, hvilket vi sørger for ved at tilføje lud. Vi bruger en stor dunk på omkring 1000 liter om året, men fordi vandbehandlingssystemet på Skærbækværket er så effektivt, så får vi nærmere brug for en 20 liters dunk i kvartalet, forventer jeg”, siger Henrik Jakobsen, mens han viser rundt ved alle de maskiner og enheder, de kan spare strøm og vedligehold af, fordi de ikke længere selv skal producere spædevand. De kan dog ikke helt afskaffe dem, da de er nødt til at bevare driftsikkerheden.

 Før  Efter

”Vi får mindre brug for tryktankene, kompressorerne og vakuumudlufterne, som bruger strøm, og det gør det generelt nemmere for driftsfolkene, at vi ikke har så meget, vi skal håndtere. Generelt er fordelene for os, at vi får en bedre vandkvalitet, vi får en hurtigere spædevandsproduktion, et sikrere trykholdelsessystem, og vi regner med at reducere omkostningerne til el og lud til de konstante seks kubikmeter vand, der dagligt bliver tilført systemet", siger Henrik Jakobsen.

”Derudover har vi også fået den uventede fordel, at vandets kvalitet gør det nemmere for os at konstatere fejl på fjernvarmesystemet. Vi arbejder med et lækagesystem, som melder fejl hvis der registreres fugt i fjernvarmerørene og med spædevand fra Skærbækværket er vandkvaliteten så god, at det giver mulighed for at konstatere, om fugten kommer fra udefrakommende grundvand. Hvilket betyder, at der er skade på yderkappen. Eller om det er indefra kommende spædevand, hvilket betyder tæring eller brud på stålrøret. Det kan vi se ved at måle saltindholdet, som er meget lavt i spædevandet fra Skærbækværket. Det er så lavt, at vi har en meget lav ledningsevne, som giver mulighed for ved fejl på vores lækagesystem at kunne måle den galvaniske spænding, som giver os et praj om, hvor vi skal lede efter fejlen, siger Henrik Jakobsen.

Spædevandsinstallationer på 23 stationer

Den nye aftale om en fælles, central spædevandsproduktion fra Skærbækværket til hele fjernvarmesystemet i TVIS-området sparer strøm, kemikalier, arbejdstimer og udnytter endnu flere spildprodukter som en ressource. De enkelte selskaber står selv for finansieringen af de lokale spædevandsinstallationer, mens TVIS står for projektering, udførelse og vedligehold af systemet.

”Rørarbejdet på alle 23 stationer er færdige, men på fem af stationerne er de ikke sat i drift endnu, men de sidste burde være klar på den her side af julen, siger Mads Kallestrup, projektleder ved TVIS. Samlet set vil det blive 40.000 kubikmeter vand til fjernvarmesystemet, som bliver produceret på Skærbækværket, og vi kan allerede se, at det kommer til at give en del pladsbesparelse på stationerne, samtidig med at vi effektiviserer vores ressourceforbrug".

På Skærbækværket anvendes et Ion-bytte-anlæg til produktion af spædevand, hvilket adskiller sig fra de anlæg, der normal anvendes i fjernvarmesystemer.

”Fordelen ved anlægget er, at det dels laver spædevand af meget høj kvalitet, men også at det er meget effektivt i forhold til udnyttelse af vand, kemikalier og energi. Anskaffelsesprisen er dog højere end de anlæg, der normalt anvendes i fjernvarmesystemerne, men synergien og samtidigheden i en fællesproduktion af spædevand gør, at kapaciteten udnyttes markant bedre end ved mindre decentral produktion af spædevand”, siger Mads Kallestrup.

Læs mere om røggaskondensering på Skærbækværket