35 år i maskin- og kontrolrummet

2021-06-15

John Gregersen vipper sig tilbage i kontorstolen, til ryglænet er lige så tilbagelænet som ham selv og lægger sine krydsede ben op på bordet foran de mange skærme i TVIS’ kontrolrum.

”Da jeg var 26 år, var en af mine opgaver som maskinarbejder på Fynsværket, og vi skulle ind i kontrolrummet og have vores instruktioner. Vi var fuldstændig møgbeskidte, for det er beskidt arbejde at rode rundt og reparere, og der sad mestrene med benene oppe sådan hér i deres rene, gule, skinnende refleksbukser med stavlygter og alt muligt forskelligt grej i deres bukselommer. Da vi kom ind, tog de så benene ned for at pege på deres mange skærme for at vise os, hvad det var for noget skidt, vi skulle fjerne i et eller trangt rum mellem rør og maskiner”, fortæller han, mens han tager benene ned igen i takt med maskinmestrene i fortællingen, og læner sig frem, som om erkendelsen fra dengang vender tilbage.

”Det var der, jeg opdagede, at det kunne måske være på tide at læse videre til maskinmester”, siger han.

Ind på land<

Ind på land

Så han gav sin daværende kone, Elin, et løfte:

”Jeg sagde til hende, at hvis du forsørger mig de næste tre år, så skal jeg forsørge dig de næste 30 år. Og så var det sådan, vi gjorde, og hun sponsorerede min uddannelse. Jeg ledte efter arbejde som vedligeholdsmester, for eksempel ved fjerkræproduktion i Give, men man skulle bo tæt på arbejdspladsen, og vi boede i Nørre Aaby dengang. Min lillebror fik mig så til samtale på en trawler, der sejlede ud fra Frederikshavn, og da den var færdigbygget efter 6 måneder, sejlede jeg med for at lave vedligehold. Det betød så, at jeg var ude to måneder og hjemme i to måneder, hvilket var okay for Elin. For en tid”, fortæller John.

Ind på land

Så han gav sin daværende kone, Elin, et løfte:

”Jeg sagde til hende, at hvis du forsørger mig de næste tre år, så skal jeg forsørge dig de næste 30 år. Og så var det sådan, vi gjorde, og hun sponsorerede min uddannelse. Jeg ledte efter arbejde som vedligeholdsmester, for eksempel ved fjerkræproduktion i Give, men man skulle bo tæt på arbejdspladsen, og vi boede i Nørre Aaby dengang. Min lillebror fik mig så til samtale på en trawler, der sejlede ud fra Frederikshavn, og da den var færdigbygget efter 6 måneder, sejlede jeg med for at lave vedligehold. Det betød så, at jeg var ude to måneder og hjemme i to måneder, hvilket var okay for Elin. For en tid”, fortæller John.

Ind på land<

Den oprindelige garde

”På en af mine ture kom min afløser til skade, hvilket betød, at jeg jo måtte blive lidt længere, så Elin begyndte jo at blive træt af, at jeg var væk så længe. Det var hende, der sendte en ansøgning til TVIS og skaffede en aftale til mig, men jeg måtte aflyse første gang, fordi endnu en afløser måtte trække sig, nok fordi han opdagede, at det ikke var så godt at skulle ud i to måneder lige op til jul. Heldigvis, eller hvad man skal sige, så var der en ulykke på båden, der gjorde, at vi måtte tage i land, og så var det vist på tide at sige op, så jeg kunne blive på land. Det betød også, at jeg kunne komme til samtale ved TVIS i tredje forsøg, og jeg startede 15. februar 1986. Det var samtidigt med Poul Fournaise, som også har været her lige siden til han gik på pension, og nu er det min tur”, siger John.

Den oprindelige garde<
...nye tricks? <

...nye tricks? 

For John er timingen ideel i år til at begynde at nyde pensionisttilværelsen.

”TVIS’ udvidelser forlænger jo fjernvarmenettet med 40 kilometer, så det bliver et meget større område, der skal køres i. Der kommer flere stationer, og det er ny teknologi og nye måder at gøre det på. Og i stedet for, at jeg skal til at lære alt det, så er det bedre at takke af for denne gang nu, synes jeg. Tiden er moden, og økonomien er på plads”, siger John.

I ethvert lykkeligt ægteskab er der op- og nedture, forklarer John, men han ser nu generelt tilbage på en god tid.

”Der er et rigtigt godt arbejdsklima i TVIS, og jeg har aldrig været ked af at skulle på arbejde. Elsker turen herover fra Fyn og roen i de tidlige morgentimer, men nu skal jeg se, om jeg ikke kan få brugt lidt mere tid på mine fem børnebørn og min hustru, Ulla. Og mig selv, for jeg har jo altid godt kunne lide at restaurere huse, fiske og gå på jagt”, fortæller han. Selvom det ikke kun er det, han håber, at han får øvet med sine børnebørn.

”Det vigtigste, jeg håber, at mine børnebørn får taget med sig, når vi skal være mere sammen, det er det her med at blive gode til at skabe gode relationer og at kunne omgås andre. Uddannelse er også vigtigt, selvfølgelig, men det får de fleste jo i dag. Vi er alle mere eller mindre specielle, men den her beslutning om at stoppe nu, synes jeg, er rigtig.”

...nye tricks? 

For John er timingen ideel i år til at begynde at nyde pensionisttilværelsen.

”TVIS’ udvidelser forlænger jo fjernvarmenettet med 40 kilometer, så det bliver et meget større område, der skal køres i. Der kommer flere stationer, og det er ny teknologi og nye måder at gøre det på. Og i stedet for, at jeg skal til at lære alt det, så er det bedre at takke af for denne gang nu, synes jeg. Tiden er moden, og økonomien er på plads”, siger John.

I ethvert lykkeligt ægteskab er der op- og nedture, forklarer John, men han ser nu generelt tilbage på en god tid.

”Der er et rigtigt godt arbejdsklima i TVIS, og jeg har aldrig været ked af at skulle på arbejde. Elsker turen herover fra Fyn og roen i de tidlige morgentimer, men nu skal jeg se, om jeg ikke kan få brugt lidt mere tid på mine fem børnebørn og min hustru, Ulla. Og mig selv, for jeg har jo altid godt kunne lide at restaurere huse, fiske og gå på jagt”, fortæller han. Selvom det ikke kun er det, han håber, at han får øvet med sine børnebørn.

”Det vigtigste, jeg håber, at mine børnebørn får taget med sig, når vi skal være mere sammen, det er det her med at blive gode til at skabe gode relationer og at kunne omgås andre. Uddannelse er også vigtigt, selvfølgelig, men det får de fleste jo i dag. Vi er alle mere eller mindre specielle, men den her beslutning om at stoppe nu, synes jeg, er rigtig.”

...nye tricks? <